Niels Christensen siger om testforløbet: »Det har budt på store udfordringer, men Network Hosting har hele vejen igennem arbejdet dygtigt og professionelt, og der har slet ikke været så mange »udfordringer«, som jeg på forhånd havde frygtet«. Testfasen er nu lykkeligt overstået, og systemet er frigivet, så enhver home-forretning har mulighed for at slutte sig til. »IT-outsourcingen betyder først og fremmest, at home-mæglerne får en nemmere måde at arbejde sammen på. Samtidig behøver den enkelte ejendomsmægler ikke at tænke så meget på sin IT, men kan koncentrere sig om de væsentlige områder af mæglervirksomheden. Endelig betyder IT-outsourcingen en mærkbar effektivisering, fordi den enkelte medarbejder kan arbejde hjemme eller »i marken« via en bærbar computer og 3G-kort«, forklarer Niels Christensen. Selv om Niels Christensen ikke i første omgang regner med, at outsourcingen giver nogen egentlig økonomisk besparelse, men ser det som væsentligere, at outsourcingen skaber større effektivitet og giver en højere driftsikkerhed, forventer han, at besparelserne vil komme på længere sigt. |
 |
 IT-konsulent Niels Christensen, home a/s »IT-outsourcingen giver de enkelte forretninger en ny frihed, også for problemer, og de skal ikke længere spekulere i opgraderinger og købe nyt, men kan for eksempel sagtens bruge en gammel klient«, forklarer Niels Christensen. Også for sit eget vedkommende er Niels Christensen glad for, at IT-outsourcingen fungerer fuldstændigt, som han havde håbet. »Det betyder, at jeg nu kan koncentrere mig om andre vigtige og virkeligt spændende projekter«, siger home a/s’ IT-konsulent med et smil. |